Min faglige styrke består i et kendskab til et bredt spektrum af psykologiske problemstillinger og en forståelse af mennesker med vidt forskellig personlighed og baggrund. Jeg har arbejdet som psykolog siden 2006 indenfor privatpraksis, psykiatrien og familierådgivning. Siden 2015 har jeg specialiseret mig i kompleks PTSD på psykoterapeutisk Center Stolpegård, hvor jeg udover det kliniske arbejde (individuel- og gruppeterapi), har udarbejdet PTSD-manualer, behandlings-materiale og projektbeskrivelser.
Jeg har derfor en bred viden og erfaring inden for traumefeltet, herunder tilknytningstraumer og senfølger efter seksuelle overgreb. Jeg prioriterer sager inden for dette felt.
Du vil opleve, at vi har mulighed for at gå i dybden med dine temaer, at blive bevidst om uhensigtsmæssige mønstre samt forløsning af traumer og stress, hvorved dine ressourcer bliver frigjorte. Derudover en holdning om, at de konflikter vi har, udspringer af kendsgerninger i tilværelsen, der følger med menneskets eksistens, altså helt almenmenneskelige vilkår. Jeg arbejder også med visualisering, psykodrama og har en tilgang hvor kropsbevidstheden medtænkes i terapien. Nervesystemet er her en vigtig parameter, som jeg tager udgangspunkt i.
Videreuddannelse er en fast del af mit virke. Jeg er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Jeg har terapeutisk træning og efteruddannelse i Gruppeanalyse, Schematerapi, den Neuroaffektive model og kropsfokuserede metoder. Min tilgang er primært psykodynamisk, eksistentialistisk og kropsligt forankret. Jeg tager løbende højde for ny forskning og nye psykologfaglige impulser. Herved bestræber jeg mig på at kvalitetssikre mit arbejde, så mine klienter modtager en professionel behandling.
Det at møde og arbejde med mennesker, har altid været min drivkraft. Det personlige møde med et andet menneske, kan være både smuk og lærerig. Det giver mig stor glæde at være med på rejsen, og se den udvikling mennesker kan gennemgå… De ressourcer der ligger gemt i os hver især.
Det er vigtigt for mig, at du føler dig velkommen og at du kan være dig selv i mødet med mig, således at du kan føle dig tryg og forbundet. Hos mig vil du blive mødt med ro, nærvær, varme, kærlig ærlighed og støtte. Vi fortjener alle at blive mødt med omsorgsfuldhed og lys, og komme i kontakt med den del af os selv på en autentisk måde. Jeg glæder mig til at møde dig.
Uddannelse
– 2021: Specialist i psykoterapi og klinisk psykologi (5-årig efteruddannelse)
Teori, supervision og klinisk praksis. Forskningsopgave: Behandling ift. Kompleks PTSD.
(Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser er specialiserede, postgraduate efteruddannelser funderet i praksis og forskning).
– 2009: Autoriseret psykolog af Psykolognævnet, Socialministeriet (2-årig efteruddannelse i klinisk praksis)
– 2006: Cand.psych., Aalborg Universitet (5-årig akademisk udd. i psykologisk teori, metode og forskning)
Specialeprojekt: en teoretisk og empirisk undersøgelse af sammenhængen mellem kræftpatienters tilknytningsstile, mentaliseringsevne og copingstrategier.
Klinisk praksis på kandidatudd. med samtaleforløb på universitetsklinikken, supervision og egenterapi i gruppe. Teoretisk grundlag: Psykoanalyse og MBT.
Beskæftigelse
2022, jan.- : Overenskomst med Sygesikringen (ydernummer).
2019-2021: Faglig teamleder for traumeteamet, Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Region Hovedstadens psykiatri.
Klinisk arbejde, koordinering af daglig drift og fagligt ansvarlig for behandlingsplanlægning. Deltagelse i arbejdsgrupper mhp. behandlingsstrategi i Regionen. Udarbejdelse af behandlingsmanualer og udviklingsprojekter.
2015-2019: Klinisk psykolog i traumeteamet, Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Region Hovedstadens psykiatri.
PTSD, senfølger efter seksuelle overgreb, belastningsreaktioner, personlighedsforstyrrelser. Udredende samtaler og psykoterapi, individuel og gruppeterapi.
2012-2015: Klinisk psykolog i Rådgivningscenter København, modtageenheden (Misbrugscenter). Københavns kommune.
Misbrug og psykisk lidelse. Udredning og dobbeltdiagnosebehandling, individuel og gruppeterapi ud fra MBT-principper.
2009-2012: Klinisk psykolog i Distriktspsykiatrien, Psykiatrisk Center Ballerup. Region Hovedstadens psykiatri.
Dybere psykopatologiske lidelser såsom bipolar, skizofreni, depression m.m.. Udredning og psykoterapi, individuel og gruppeterapi.
2008-2009: Familiepsykolog i Familieafsnittet, Børne- og Ungerådgivningen, Solrød Kommune.
Børn, unge og familier. Udredning og samtaleterapi.
2007-2008: Psykolog i privat psykologklinik: Psykologpraxis v. Hovedbanen.
Alle henvisningskategorier. Samtaleterapi, individuel og gruppeterapi.
Metodisk træning i psykodrama, kropsterapi, psykodynamisk terapi.
2006-2007: Psykolog i Psykologisk Rådgivning Sind.
Svære psykiske lidelser. Telefonrådgivning, individuel samtaleterapi og pårørendegrupper.
Medlem af selskaber og foreninger
Dansk Psykologforening
Selskab for Addiktiv psykologi (Bestyrelsesmedlem)
Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer
Dansk Psykodrama Selskab
Dansk Selskab for Krops-psykoterapi
Jeg praktiserer i overensstemmelse med Psykolognævnets retningslinjer og de etiske principper for nordiske psykologer.
Videreuddannelse/kurser
2024, nov.: Tema om emotionel intelligens og GF i selvstændige psykologers sektion
2024, okt.: Konference i addiktiv psykolog, 2 dage (forskning de sidste 30 år, neurobiologisk grundlag for afhængighed)
2024, okt.: Temaaften om Stemmehøring i netværk for nonpatologiserende psykologi
2024, sep.: Temamøde om Kropssymptomer og Processwork v. Lone Nørgaard
2024, sep.: Temamøde om ICD-11 v. Christian Møller Pedersen
2024, maj: Systematisk efterudd.: Unge – perspektiver og behandling
2023, sep.: Konference i Selskab for addiktiv psykologi, 2 dage (PTSD, traumer, familieorienteret rusmiddelbehandling, fagpolitik)
2023, marts: Systematisk efterudd. i psykofarmakologi v. Nicolai Mørk
2023, feb.: Kursus om skam, krop og traumer v. Ulla Rung Weeke
2022, sep.: Misbrugskonference, 2 dage (autisme, rusmidler og udtrapning af psykofarmaka)
2022, juni.: Kursus om kontakt, krop og nervesystem v. Ulla Rung Weeke
2022, nov.: Systematisk efterudd./kursus i depression v. Poul Videbeck
2022, maj: Systematisk efterudd./kursus i sorg og forlænget sorglidelse v. Maja O’ Connor
2022, feb.: Systematisk efterudd./kursus i angst – nyeste viden v. Christian Møller Pedersen
2021: Kursus i traumer og meditation v. Erik Elnegaard
2018-2020: Videreuddannelse i Schematerapi v. Susanne Vind
2014-2015: Kursusaktiviteter i psykodrama
2014: Kursus i traumer og hypnoterapi v. Grethe Bruun
2012: Videreuddannelse i NARM (neuroaffektiv relationel model), traumeterapi v. Laurence Heller
2009-2011: Videreuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi, 3-årig. Institut for Gruppeanalyse, Kbh.
Har gennem mange år løbende deltaget i forskellige kurser i psykoterapi, udredning og egenterapi. Derudover modtaget individuel supervision af mit psykoterapeutiske arbejde og deltaget i mange supervisionsgrupper for erfarne psykologer, speciallæger og terapeuter.
Udgivelser:
Senfølgebehandling: Link SOB-artikel
Forskningsprojekt om K-PTSD: Link Poster PTSD
Protokol: Behandling af PTSD og K-PTSD
PTSD-Manual: Traumefokuseret Schematerapi